Jin shin jyutsu er udbredt og anerkendt som behandlingsform i store dele af verden: Ikke bare i Japan, men også i Tyskland, Belgien, flere sydeuropæiske lande og i store dele af den engelsktalende verden.

Navnlig i USA nyder jin shin jyutsu stor anerkendelse, herunder som supplement til traditionel vestlig lægevidenskab.
 
 

Hvad er jin shin jyutsu?

Jin shin jyutsu – der udtales djin sjin djitsu – er en effektiv akupressur, der genopretter kroppens balance ved hjælp af lette, rolige tryk på kroppens meridianpunkter. 

Jin shin jyutsu har samme rødder i asiatisk medicin som f.eks. akupunktur og zoneterapi. Disse behandlingsformer er baseret på at genskabe balance i energistrømme, som bevæger sig gennem kroppen i et system af bestemte forløb, også kaldet meridianstrømme. Jin shin jyutsu er baseret på viden om, at mennesket er gennemkrydset af et tæt ’gitter’ af energistrømme, meridianerne, ved hvis hjælp kroppens funktioner understøttes og reguleres.

Behandling og selvbehandling
Kineserne anvendte meget tidligt denne viden til at udvikle akupunkturen, og japanerne fortsatte med at udvikle og raffinere akupressuren og dermed arbejdet med hænderne. Det har den klare fordel, at man også selv kan anvende teknikken, og gennem vejledning fra sin behandler medvirke til egen helbredelse.
 
Hvad kan jin shin jyutsu behandle?
 
Der findes ikke en udtømmende liste over, hvad jin shin jytusu kan afhjælpe. Udgangspunktet er, at man kan arbejde med et uhyre bredt spekter af helbredsmæssige problemer: Forudsætningen er, at man har ønske, vilje – og tålmodighed – til at benytte denne helhedsorienterede helbredelsesform, og resultaterne bliver ofte rigtig gode.

Herunder kan du se et udsnit af de mange forskellige områder, hvor jin shin jyutsu kan hjælpe:

   ’Influenza-stop’ ved optræk til virusangreb
   Blærebetændelse
   Kronisk bihulebetændelse

   Søvnløshed
   Stress (stresshåndtering – fysiske og psykiske symptomer)
   Angstsymptomer (fysiske symptomer)

   Gigtsygdomme
   Skimmelsvampforårsagede helbredsproblemer

   Overgangsalder-problemer
   Uregelmæssige eller/og kraftige menstruationer og andre cyklusbestemte ubalancer
   Cyster i underlivet hos kvinder

   Eftervirkninger efter større operationer
 
Jeg har arbejdet med jin shin jyutsu i seks år med gode resultater på mange områder. I hvert enkelt tilfælde foretager jeg en individuel vurdering i samarbejde med den enkelte person.

Ofte vil jin shin jyutsu kunne hjælpe på selv genstridige problemer, men udgangspunktet er altid en personlig kontakt og samtale med mig som basis for den eventuelle behandling.
 
 

Mange kender det - eller kender nogen, der gør: Sygdomme, som lægerne ikke kan få skovlen under, kroppen i ubalance på grund af stress eller andre belastninger. Ubehagelige symptomer, som ikke går væk, selvom man har prøvet alt fra lægens bord og helsekostbutikkens hylder.


Meget af det, vi døjer med, kan imidlertid afhjælpes med jin shin jyutsu.

Jin shin jyutsu er en behandlingsform, der ikke kan skade – og den kan også anvendes samtidig med anden behandling, også medicinsk.